Rundt om søen er der borde og bænke, og der er handicaptoilet, billetautomat dkr/euro, renseplads og parkeringsplads. Fisk bliver udsat hver dag, og søen er velegnet til fluefiskeri.
I servicebygningen finder du salgs- og veksleautomaten og det handicapvenlige toilet. Du kan også sidde i læ, hvis det skulle begynde at regne.
Salgs- og veksleautomaten
#1 Prislisten hænger ved siden af automaten.
#2 Automaten tager kun mønter.
#3 Har du ikke nok mønter, kan du veksle sedler.
#4 Du kan veksle både danske og euro-sedler.
#5 MobilePay er også mulig (274343).